23948sdkhjf

Den nye elfærge Ellen har danske designmøbler ombord

Skulle man få brug for - eller lyst til - en tur rundt i det sydfynske øhav, kan det gøres ombord på en 100 pct. eldrevet færge, Ellen, som ikke har hverken støjende motor eller røg fra skorstenen. 

Ellen har netop overstået sin første uge på afgange mellem Søby på Ærø og Fynshav på Als. Ombord kan man slænge sig i danske, bæredygtige designermøbler og inventaret er nøje udvalgt. 

Det er blandt andre Out-sider, der har fået lov til at udsmykke dele af den nye færge, det skriver virksomheden i en pressemeddelelse. 

De har specialiseret sig i udendørsmøbler og har forsynet Ellen med deres model Plateau

- Møblerne skulle være bæredygtige, innovative og matche hele konceptet omkring Ellen, og vi har haft en rigtig god dialog med Søby Værft om at skabe optimale rammer for passagererne. I det hele taget er Ellen præget af en nyskabende designlinje, og det passer jo perfekt til den pionér-ånd, som færgen repræsenterer, siger Ib Mogensen, der er administrerende direktør i Out-sider.

Møblets form og størrelse giver desuden mange siddepladser, der ifølge Out-sider opfordrer til socialt samvær under overfarten. Og hos Ærøfærgerne er de glade for samarbejdet.

- Det var vigtigt for os, at det bæredygtige element også afspejlede sig i inventaret, og derfor var Out-siders udvalg oplagt. Her har vi fået en løsning, som er slidstærk og UV-resistent, men samtidig let og elegant i sit udtryk, hvilket passer godt til resten af færgens koncept, siger Keld M. Møller, der er færgedirektør hos Ærøfærgerne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094