Bauhaus bygger tre butikker i Herning
Bauhaus ønsker at bygge tre nye butikker i Herning. Tilsammen når butikkernes areal op på 15.000 kvadratmeter. Amtet har netop givet sin støtte til projektet.
Mads Jørgensen, der er direktør i Bauhaus, har længe ønsket at bygge i Herning.
- Vi vil gerne bygge et Bauhaus i én enhed. Men det kan ikke lade sig gøre, siger direktøren med henvisning til planloven, ifølge Herning Folkeblad.
Såfremt myndigheder giver grønt lys, vil Bauhaus kunne åbne varehuset midt i 2006.