23948sdkhjf

Vinderup Træindustri vender bøtten: Millionunderskud er blevet til overskud

Vinderup Træindustri (VTI) har netop afsluttet deres regnskab for 2018/2019, og det er en massiv fremgang, der kan noteres på selskabets bundlinje. Året før havde selskabet et underskud på - 2,8 mio. kr. og de kan glæde sig over et overskud på godt 650.000 kr. 

-Det fornuftige resultat i dette regnskabsår skyldes bl.a., at den langsigtede strategi forløber planmæssigt. Vi har tilpasset omkostningsstrukturen, fået tilført kapacitet og igangsat stærkt forbedrende tiltag, herunder flere produktionsmæssige forbedringer. Vi kan allerede nu se de positive effekter af initiativerne i strategien. Til trods for et bl.a. presset vinduesmarked i disse år, har vi med dette tilfredsstillende resultat og de nye initiativer skabt et grundlag for fortsat produktion af vinduesprofiler i VTI, lyder det fra virksomhedens adm. direktør Jacob Wernberg i en pressemeddelelse. 

Virksomheden har udviklet en ny bæredygtig virksomhed, som de har døbt NORTO. 

-Vi har produceret en række af bæredygtige interiørprodukter inden for loft- og vægbeklædning af vores resttræ fra produktionen. Dette initiativ og flere andre er et udtryk for, at VTI i fremtiden også har et stort fokus på genbrug, og at hele virksomheden går i en mere bæredygtig retning, siger Jacob Wernberg.

VTI vil desuden udnytte de teknologiske muligheder for at effektivisere produktionsprocesserne og blive mere konkurrencedygtige, som det ses hos mange danske produktionsvirksomheder i disse dage. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.883