23948sdkhjf

Forskergruppe: Miks af træ og edderkoppespind kan erstatte plastik

En edderkop kan bringe både skræk og rædsel med sig, men dens spind er fascinerende og slidstærkt. Nu har en gruppe forskere brugt silkespindet som inspirationskilde til et nyt supermateriale, det skriver trae.dk. 

Det er forskere fra Aalto Universitetet i Finland og VTT Technical Research Centre of Finland, der har eksperimenteret med det protein, der udskilles fra silkeorme. Proteinet kan genskabes ved hjælp af bakterier med syntetisk DNA. 

- Fordi vi kender DNA-strukturen, kan vi kopiere den og bruge den til at lave molekyler af silkeprotein, som kemisk ligner dem, der findes i edderkoppespindets tråde. DNA’et indeholder alle oplysningerne, forklarer professor Markus Linder fra Aalto Universitet i en pressemeddelelse.

Silkeprotein og birketræ
Derefter har de blandet silkeproteinet med træfiber. Der er blevet brugt masse fra birketræ, som er brudt ned til nanocellulose. 

Resultatet? Et nyt supermateriale, der scorer højt på både styrke, smidighed og sejhed. Ifølge forskerne kan det blive en erstatning for både plastik og tekstiler i fremtiden. Det vil også kunne indgå i andre bio-baserede produkter og gøre gavn i medicinalindustrien. 

Ifølge Markus Linder er en af fordelene, at både silkeprotein og træ er biologisk nedbrydelige og ikke skader naturen.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073