Ulovligt træ sælges videre
Kina er stor aftager af ulovligt indonesisk træ. Torsdag kom det frem, at miljøforkæmpere har afsløret en af verdens største smuglerligaer.
Miljøundersøgelses Agenturet (EIA), der er baseret i Storbritannien og USA, samt dets indonesiske partner Telapak, sagde, at den ulovlige milliardforretning i dollar truede, hvad de kaldte den sidste intakte tropiske regnskov i Asien- og Stillehavsregionen, skriver Jydske Vestkysten.
Gennem tre år har miljøforkæmperne foretaget undersøgelser og analyser, hvilket har udmøntet sig i en afsløring af smuglerne, der står bag en systematisk fældning af merbau-træer fra Papua-provinsen.
Fra en afsidesliggende ø skibes det ulovlige træ fra Indonesien til de kinesiske savværker.