23948sdkhjf

Alt fylder: Skumproducent har bygget 3.000 kvadratmeter til

I sommeren 2019 slog skumproducenten B6 Gruppen dørene op til 3000 ekstra produktionskvadratmeter i forbindelse med deres ene matrikel i Sæby, der huser virksomheden B6 Nordic.

B6 Gruppen leverer skum til blandt andet lydisolering, industrien og møbelproducenter.

Og en tilbygning er nødvendigt, når man arbejder med skum, skum og atter skum.

- Alt fylder. Vores råvarer fylder, maskinerne og skærestederne fylder, og så fylder færdigvarerne også. Vi havde simpelthen behov for mere plads, siger Brian Stenbro, der er virksomhedens direktør og anden generation i direktørstolen. 

Og som sagt så gjort. 3000 kvadratmeter blev det til, og samtidig fik de skåret deres tidligere tre matrikler ned til to og opsagt to lejemål, så det hele blev samlet på færre matrikler, men på mere plads.

- Vi er kommet tættere på hinanden, og det giver en masse fordele i samarbejdet. Vi kan forene faggrupperne på tværs og gøre nogle arbejdsgange mere smidige, siger virksomhedens COO Flemming Jensen og tilføjer, at det er første gang i 10-12 år, at han og Brian Stenbro har siddet dør om dør.

Samtidig med opførelsen og indflytningen har B6 Gruppen også haft lejlighed til at gentænke, hvordan varerne ryger ind og ud af fabrikken.

- Før tilbygningen kunne nogle varer godt blive transporteret frem og tilbage inden på området, efterhånden som de blev bearbejdet. Nu har vi fået en lineær proces, så det kun går i én retning, fra råvaren ankommer til færdigvaren forlader lageret, siger Flemming Jensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.469