23948sdkhjf

Fritz Hansen skifter topchef

Efter mere end to årtier er en ny mand sat i spidsen for den ikoniske møbelproducent Fritz Hansen. Det oplyser virksomheden torsdag i en pressemeddelelse.

Fritz Hansens nye topchef bliver Josef Kaiser, der d. 9. december afløser Jacob Holm efter 22 år på posten.

– Jacob Holm har for nogen tid siden informeret mig om, at han efter godt 22 år som CEO i Fritz Hansen ønsker at gå ind i en ny fase af sit arbejdsliv med fokus på bestyrelses- og rådgivningsarbejde, udtaler bestyrelsesformand Henrik Brandt i meddelelsen.

Han understreger, at Fritz Hansen under Holms lederskab har opbygget et stærkt internationalt luksusbrand og øget omsætningen, således virksomheden i dag står med en stærk position blandt de mest anerkendte designbrands.

Josef Kaiser kommer fra den schweiziske møbelproducent Vitra, hvor han har været ansat de seneste 12 år, senest som øverste ansvarlig for salget og medlem af direktionen.

– Josef Kaiser har med sine mange år i den internationale møbelbranche en betydelig ledelseserfaring med drift og udvikling af en designorienteret møbelvirksomhed på det globale marked.  Vi er overbevist om, at Josef Kaiser med sin baggrund og ledelsesstil vil passe godt ind i Fritz Hansen, og at han er den rette adm. direktør til sammen med ledelsesteamet at videreudvikle og styrke Fritz Hansens markedspositioner, siger Henrik Brandt i meddelelsen.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09