23948sdkhjf

Ensomme Gamle Mænd inviterer fynske drejningsentusiaster på bustur

På Trapholt er resultatet af et stort træsamarbejde på vej. Den 19. januar løfter museet sløret for værket Tingsted, som hundredevis af trædrejere har skabt i fællesskab.

Ideén til værket kommer fra møbeldesigner Rasmus Bækkel Fex, som har en mission om at få de drejede elementer tilbage i dansk møbeldesign på en tidssvarende og moderne måde. Med Tingsted er hans mål, at flere hundrede trædrejere bidrager med hver deres unikke drejede del og dermed bliver en del af en stor fortælling i det samlede værk.

En del af det samlede værks fortælling kommer fra Kerteminde, hvor trædrejere fra Ensomme Gamle Mænd på Kulturhus Fjorden har været med til at dreje træ til værket. Derfor er trædrejerne inviteret til fernisering på Trapholt d. 18. januar, og i Kerteminde har man lejet en bus til turen; både for at skabe lidt festlig stemning og for at gøre plads til fruerne, skriver fyens.dk.

Sådan en bus er dog også lidt dyr at leje, hvis den ikke bliver fyldt op, fortæller trædrejer Jens Albers til avisen, og lige nu er der 13 pladser til overs.

Derfor håber de Ensomme Gamle Mænd nu at få de ledige pladser fyldt op med potentielle lokale drejningsentusiaster.

Det er tilladt at medbringe mad og drikke til busturen, og der er desuden en café på Trapholt, skriver avisen. Afgangen sker kl. 9 fra Kulturhus Fjorden med forventet hjemkomst kl. 15, og er der for langt til Kerteminde, eller kan man bedre en anden dag, åbner udstillingen som nævnt for offentligheden d. 19. januar.

Du kan blive klogere på værket i videoen fra Trapholt nedenfor.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074