23948sdkhjf

Vil vise vejen for fremtidens kontor

Med en nordisk konkurrence for arkitektur-, design- og interiørstuderende vil Scandinavian Business Seating udvikle idéer til morgendagens kontorindretning.
En HÅG Capisco Puls til en værdi af 10.000 kroner samt praktikophold hos Scenario i Norge, hos Taf i Sverige og hos Henning Larsens Arkitektkontor i Danmark.

Det er den præmie, der er på højkant, når Scandinavian Business Seating i løbet af de kommende måneder inviterer designstuderende til at konkurrere om at finde den bedste idé til fremtidens kontorarbejdspladser.

- Vi føler et ansvar for at vise vejen for de bedste kontormiljøer og for at sætte dagsordenen for trivsel på arbejdspladsen. Derfor lancerer vi en designkonkurrence for studerende med udgangspunkt i HÅG, som er baseret på vores kernefilosofi og som bygger på fire grundpæle; dynamisk ergonomi, visuelt design, kvalitet og miljøbevidsthed, siger Lars Røiri, direktør for Scandinavian Business Seating.

Vindere udstiller på Stockholm Furniture Fair
Konceptet går ud på at få de bedste idéer frem i udviklingen af morgendagens kontor. De studerende skal designe et ideelt kontor, hvor den enkeltes velvære skal stå i fokus. Betingelsen er, at rummene skal designes omkring én eller flere HÅG stole i tillæg til andre brands, der lever op til den standard, som HÅG har sat til morgendagens kontor.

Alle materialer og møbler må derfor være miljøvenlige og bæredygtige samt leve op til ergonomiske hensyn. Kontorløsningen må tillige leve op til designtrends i forhold til materialer og farver, være legende og stå i samsvar med filosofien omkring work life balance.

Hvert land kårer en vinder, og de tre lokale vindere får anledning til at sammensætte ”kontoret” i faktisk størrelse under Stockholm Furniture Fair i februar 2012.

Konkurrencen vil blive lanceret i både Norge, Sverige og Danmark. Alle, som studerer på kandidatniveau på Arkitekthøyskolen, NKI og NKF i Norge, Beckmans Designhögskola i Sverige eller Teko, Designskolen i Kolding og Kunstakademiets Designskole i Danmark kan deltage i konkurrencen.

Dommerpanel af eksperter
Alle bidrag vil blive bedømt af et dommerpanel bestående af direktør Lars Røiri og designmanager Kristin Ruth Amdal fra Scandinavian Business Seating, trendforsker Stefan Nilsson, Margretha Mellner fra Mellner Consult samt repræsentanter fra Scenario, Taf og Hennings Larsens Arkitektkontor.

Hertil kommer redaktører fra norske Design & Interiør og Arkitektnytt, redaktør fra danske Arkitekten og redaktør fra svenske Form.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.077