23948sdkhjf

Keflico lukker sjællandsk varelager

Af strategiske årsager har handelsvirksomheden besluttet at samle al logistik og varehåndtering ved hovedafdelingen i nordjyske Støvring.
Keflico, der forhandler hårdttræ og træbaserede pladeprodukter, har med succes arbejdet på at dreje virksomheden mere og mere mod den større træforbrugende industri og tømmerhandlerne.

Det mindsker behovet for et varelager på Sjælland, og Keflico lukker derfor ned for sine lageraktiviteter i Glostrup senest den 1. januar 2012

- Vi vil naturligvis fortsat bevare den tætte relation til markedet på Sjælland med et salgs- og indkøbskontor på hidtidige adresse – Naverland 21-23 i Glostrup – og med nuværende medarbejdere, udtaler Majbritt Groes, der er marketing- & HR-ansvarlig hos Keflico.

Hun understreger, at virksomheden fremover vil tilbyde de sjællandske kunder op til fire ugentlige leveringer på dag-til-dag basis, og leverancerne kan således håndteres fra centrallageret i Støvring uden gener for kunderne.

- Vi ønsker med dette nye og mere fleksible leveringskoncept også at frigive tid til salgsmedarbejderne på Sjælland, som får mere tid hos kunderne til rådgivning og tættere samarbejde, forklarer Majbritt Groes.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072