23948sdkhjf

Dansk eksportfremstød i Tokyo

Fra den 26. oktober kan man købe dansk design i Tokyos fashionable kvarter Daikanyama. ”Denmark in Daikanyama” sætter spot på dansk mode og design.
Fra midlertidige pop-up shops og eksklusive showrooms vil en række danske virksomheder præsentere deres produkter for et kræsent japansk publikum.

Det er den grundlæggende idé bag ”Denmark in Daikanyama” (DXD), som Danmarks Ambassade i Tokyo står bag.

Eventen skal skabe opmærksomhed om danske kvalitetsprodukter, og det kan åbne nye døre for danske virksomheder på det japanske marked. De deltagende virksomheder er bl.a. Wood Wood, Pandora, Normann Copenhagen, Urban Elk og B&O.

Støtte til jordskælvsofre
D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie besøger Japan i dagene 1.- 4. november og vil i den anledning overvære DXD.

Allerede fra den 3. oktober kan man få en forsmag på ”Denmark in Daikanyama” ved Den Danske Ambassade. H.M. Dronningen har til anledningen skabt en 1,8x3,6 meter stor decoupage over De Vilde Svaner, der vises på Ambassadens facade. Et særtryk af decoupagen, signeret af Dronningen, vil efterfølgende blive solgt. Pengene går til ofrene for katastrofen den 11. marts 2011, hvor et usædvanligt voldsomt jordskælv og tsunami ramte Japan med enorme materielle og menneskelige tab til følge.

Eventen er gjort muligt med støtte fra Pandora, Saxo Bank, Grundfos, Andersen, DS Norden, Novo Nordisk, Carl Hansen & Søn samt Landbrug og Fødevarer (Japan) med flere.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078