23948sdkhjf

TCM runder millilarden i tiende år med tocifret vækst

TCM Group rundede en milliard i omsætning i 2019, hvor væksten primært var drevet af B2B-markedet. Det oplyser køkkenkoncernen, der står bag Tvis, Svane Køkkenet, Nettoline og Kitchn, i en pressemeddelelse.

I alt nåede omsætningen 1,01 mia. kr. sammenlignet med 899,9 mio. kr. i 2019, mens resultatet før skat voksede fra 132 til 142 mio. kr. Det blev dermed også tiende år i træk, at koncernen er lykkedes med at skabe tocifrede vækstrater. På det danske marked præsterede koncernen en organisk vækst på 13,4 pct., og det i et marked, der ifølge TCM’s estimater blot voksede 1-2 pct. i 2019.

– En af de primære drivkræfter til denne position har været en dedikeret strategi omkring produktinnovation med et højt fokus på design, kvalitet og at bringe nye tendenser til markedet. Denne strategi har været succesfuld, og vi anser TCM Group for at være markedslederen indenfor innovation, skriver bestyrelsesformand Sanna Mari Suvanto-Harsaae og adm. direktør Ole Lund Andersen i et brev til TCM Groups aktionærer.

Nye butikker hjemme og ude
Antallet af Svane- og Tvis-butikker steg i årets løb fra 65 til 68. Svane Køkkenet åbnede butikker i Køge, Danmark, og Drammen, Norge, og den norske ekspansion fortsætter i løbet af dette års første kvartal, hvor der barsles med en ny butik i Aalesund.

Nettolines antal af butikker steg med 14 i løbet af året. Butikkerne åbnede hovedsageligt i Danmark med nye butikker i Hillerød, Nykøbing Falster, Kolding og Kås, samt i Sverige, hvor antallet af butikker øgedes med 10, da TCM underskrev en aftale med Kökscentrum, en del af ELON kæden.

Hos TCM Group forventer man, at også 2020 bliver et vækstår, om end forventningen ikke længere lyder på tocifrede rater.

–Vi forventer en nettoomsætning i intervallet DKK 1.040-1.080 millioner, svarende til en forventet organisk vækst på 3-7 pct., skriver ledelsen i sin beretning.

TCM Group
mio. kr. 2019 2018
Omsætning 1.006,9 899,9
Driftsresultat (EBIT)  146,6 138,1
Resultat før skat 142,4 132,3
Årets resultat 111,3 103,7
Samlede aktiver 911,1 844,0
Egenkapital 472,7 408,8
Gns. antal ansatte 489 458
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2019.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078