23948sdkhjf

Tvis styrker positionen i Trekantsområdet

Den danske køkkenkæde Tvis Køkkener, som er en del af den børsnoterede køkkenkoncern TCM Group, når en vigtig milepæl med åbningen af en ny butik i Vejle.

– Vi er glade for at styrke vores markedsposition i hele Syddanmark, hvor det er den tredje nye butik, vi åbner inden for et par år, siger adm. dir. Torben Paulin, TCM Group, i en pressemeddelelse.

Først kom Aabenraa og Esbjerg på Tvis Køkkeners syd- og sønderjyske landkort, og snart føjes Vejle til i landsdelen, hvor Tvis Køkkener i forvejen var repræsenteret i Sønderborg og Kolding.

Butik med lounge og vinkælder
Tvis Køkkeners kommende 500 kvm. store butik får adresse på Dæmningen i Vejle, og placeringen tæt på gågaden, midt i byens travle handelsliv er et helt bevidst valg, forklarer kædechef Per Sander:

– I andre byer har vi med succes valgt at lægge os i bymidten, og det har klart givet os en anden og mere markant profil, end hvis vi havde valgt at lægge os ved indkøbscentrene udenfor byerne.

Også med indretningen ønsker man at appellere til kunder i byen om at kigge ind i butikken, der udover det nyeste inden for køkkener, bad og garderobe indrettes med et hyggeligt lounge-område og vinkælder.

Bag den kommende køkkenbutik står et lokalt ægtepar, Jannie og Torben Sørensen, der i samarbejde vil opbygge forretningen inden for det private kundeområde, og på sigt er planen også at etablere en erhvervsafdeling:

– Forhandlerparret bringer begge mange års erfaring med at drive selvstændig forretning med sig, og det vil sammen med deres stærke kompetencer inden for bl.a. salg og kundekontakt give gode muligheder for at udvikle køkkenbutikken, siger kædechef Per Sander.

Åbningen af den nye butik i Vejle er planlagt til maj.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094