23948sdkhjf

Kristians svendestykke solgt for 62.000 kroner

Ikoniske møbler fra dansk designs guldalder og de seneste skud på stammen fra spirende snedkere stod i sidste uge side om side på Bruun Rasmussens auktion over moderne design.

Med på auktionen var debutanten Kristian Rosendahl Strunge med sit svendestykke fra marts 2019. Møblet. Skænken, der trækker på inspiration fra Peder Moos' og Finn Juhls organiske formgivning, sikrede Kristian Rosendahl Strunge en sølvmedalje ved sin eksamen på Next i København, og hos Bruun Rasmussen lød hammerslaget på 62.000 kr. 

- Vi er vant til at vende blikket mod dansk designs guldalder i årene 1930-70, når vi taler om møbelkunst i særklasse. Derfor er det også godt at se, at der med de nye talenter er en fremtid for møbelhåndværk, både i Danmark og på auktion, siger Peter Kjelgaard, leder af afdelingen for moderne design hos Bruun Rasmussen.

Et møbel vender hjem
Auktionens højeste hammerslag faldt over et sjældent Finn Juhl-sofabord fra 1949. Klapbordet af teak, oregonpine og messing opnåede efter en intens budkrig et hammerslag på 370.000 kr. og blev erhvervet af Designmuseum Danmark i København.

- Det er et flot hammerslag for et fantastisk møbel. Jeg er glad for at se, at et lille stykke designhistorie som dette efter 71 år vender "hjem" til Designmuseet, hvor det fremover kan blive nydt af de besøgende, siger Peter Kjelgaard.

Bordet er efter Bruun Rasmussens viden kun produceret i dette ene eksemplar af den legendariske snedkermester Niels Vodder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062