Fine tal fra Vejen Trælasthandel
Vejen Trælasthandel har kunnet fremvise fine tal for 2004. Både omsætning og overskuddet før skat er steget. Virksomheden vil sammen med en partner etablere afdeling i Vejle.
Omsætningen er steget med 38 mio. kr. til 340 mio. kr., og overskuddet før skat er forbedret med godt tre mio. kr. til 9,9 mio. kr., skriver ErhvervsBladet.
Vejen Trælasthandel driver fem byggemarkeder i det sydlige Jylland. I samarbejde med Brejnholts Tømmerhandel A/S i Randers og direktør Mogens Gram har virksomheden nu også etableret sig i Vejle, hvor der pr. 1. marts er åbnet Vejle Trælasthandel A/S.