23948sdkhjf

Emballagedirektør: Hjælpepakke hjælper ikke en skid

- Det hjælper ikke en skid.

Så kontant er direktør i Dansk Eksport Emballage i sydvestjyske Føvling Thommas B. Jensen om den hjælpepakke, regeringen præsterende søndag.

Til Jydske Vestkysten fortalte han, at han og virksomheden har måtte give fem ansatte en fyreseddel på grund af ordrenedgang som følge af corona-virus.

Mandag er billedet det samme, også selv om regeringen søndag præsenterede en redningspakke, der skal holde hånden under dansk erhvervsliv og dæmme op for fyringer.

- Det rækker ikke med en 75 procents refundering af lønnen. Jeg har ikke råd til at betale mine medarbejdere mellem 2.500 og 3.000 kroner for at gå hjemme, siger direktør Thommas B. Jensen, de er ærgerlig over at skulle sige farvel til de ansatte.

- Det er gået ud over vores nye. Dem kan vi lade gå hurtigt ifølge overenskomsten, fordi de har været her under seks måneder. Men det er irriterende. Vi har haft en vanvittig vækst frem til nu, og nu må vi alligevel lade dem gå, siger han.

Fagforeningernes kasse bugner
Thommas B. Jensen så gerne, at refusionen fra Regeringen hed 100 procent, eller – endnu bedre – at fagforeningerne kom mere til lommerne og hjalp med at spæde til.

- Jeg synes virkeligt, det er godt, det regeringen gør. De handler hurtigt og gør det, der skal gøres. Men jeg kan ikke forstå, at fagforeningen ikke tager deres del af kagen. De har så mange penge i deres kasser, siger han til Wood Supplys søstermedie Plastforum.dk.

Ud over de fem fyrede medarbejder, tager Thomas B. Jensen fra næste uge et andet middel i brug for at afværge krisen i sin virksomhed. Manøvren hedder ’at gå i fordeling’ og involverer skiftevis arbejde og A-kasse.

- Vi deler de ansatte op i to hold, og så skal de skiftevis møde på arbejde en uge og gå hjemme på dagpenge den anden uge. Det kan vi gøre i 13 uger ifølge reglerne, og derfra må vi se, hvor langt situationen er kommet, siger han.

Fyrede kan komme tilbage
Firmaet har i alt 23 ansatte – et tal, der nu bliver til 18 efter de fem fyresedler, der blev delt rundt i weekenden.

Men der er håb for de ansatte,

- Jeg har skrevet i deres opsigelse, at der er plads til dem igen på den anden side af det her. Jeg har god mavefornemmelse af, at det ender godt. Men derfor er det stadig træls, siger Thomas Jensen.

Dansk Eksport Emballage leverer folier og skum til indpakning og emballagering af virksomheders varer. Virksomheden har også et stort sortiment af emballager i træ fx paller, rammer og kasser. 

Artiklen er en del af temaet Corona-virus.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078