23948sdkhjf

Ny brancheaftale for taglægter

Brancheaftalen for taglægter er blevet fornyet – blandt andet som følge af, at der indføres krav om CE-mærkning fra årsskiftet.
Den 1. september 2011 trådte en ny brancheaftale for taglægter i kraft, og det er især den nye CE-mærkning af konstruktionstræ, der har nødvendiggjort en opdatering af aftalen, oplyser Træinformation.

CE-mærkning af taglægter vil være en realitet fra 1. januar 2012 og indgår dermed som en del af aftalegrundlaget i den reviderede brancheaftale. Ud over CE-mærkningen skal styrkeklassen angives efter gældende europæiske regler som C18. T1-mærkningen udgår.

Da CE-mærkningen skal findes på alle taglægter fra nytår, udløber de gældende overgangsbestemmelser også på samme tidspunkt. Overgangsbestemmelserne er derfor tilføjet den nye brancheaftalen som et bilag 2, der er gældende indtil nytår, hvorefter det kan smides væk.

Find aftalen i hele sin ordlyd på Træinformations hjemmeside

Kilde: Træinformation

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.071