23948sdkhjf

Gyldne gør-det-selv-tider: Kunder strømmer til Esbjergs byggemarkeder

Hos Jem & Fix og Bauhaus i Esbjerg er corona-tid langt fra ensbetydende med krisetid.

Ifølge JydskeVestkysten har de to byggemarkeder nemlig oplevet en stigning i antallet af kunder, efter nedlukkede arbejdspladser og aflyste rejser har medført tid til at få fixet nogle af hjemmets hængepartier.

Hos Jem & Fix har butikschef Martin Marcussen en klar fornemmelse af, at der er kommet flere kunder til, i takt med at mange er blevet sendt hjem fra arbejde, og han oplyser, at kunderne køber varer over en bred pallette.

Også hos Bauhaus kan man mærke, at gør-det-selv-folket har fået bedre tid.

– Siden det hele for alvor brød løs, har vi oplevet en kundevækst i forretningen på omkring 12 procent, fortæller varehuschef Dennis Andersen til avisen.

Artiklen er en del af temaet Corona-virus.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093