23948sdkhjf

Tvilum lukker produktionen

Hos Tvilum i Fårvang lukker man produktionen ned i de kommende uger på grund af coronakrisen.

Det skriver Midtjyllands Avis.

Den midtjyske møbelproducent beskæftiger omkring 730 ansatte, hvoraf hovedparten er sendt hjem.

Lørdag oplyste direktør Torben Porsholdt til avisen, at virksomheden samme dag havde meddelt organisationen, at man tiltræder regeringens hjælpepakke og hjemsender medarbejderne i produktionen samt alle ikke vitale funktioner med lønkompensation fra staten.

Torben Porsholdt forventer, at Tvilum i tiden efter påske for brug for at genoptage produktionen på et vist niveau, og medarbejderne vil løbende blive kaldt tilbage, som behovet opstår. Han understreger, at Tvilums lagesituation er ”rigtig god”, og at virksomheden fortsat vil sende varer ud, selvom produktionen i en periode lukker ned.

I 2019, Tvilums første fulde regnskabsår siden konkursen i 2018, passerede virksomheden en milliard i omsætning, og kom ud med et resultat på 64 mio. kr. før skat. Ifølge Torben Porsholdt er møbelproducenten da også godt rustet til krisen.

– Vi glæder os over, at Tvilum i det sidste års tid har været inde i en utrolig positiv udvikling, og vi føler os godt rustede til at komme igennem den krise, som vi står i. Det har været vigtig for os at finde en løsning, som på bedste vis hjælper Tvilum og alle vores medarbejdere så skånsomt som muligt gennem krisen, og det mener vi, at vi har fundet med lønkompensationsordningen, skriver direktøren i en mail til avisen.

Artiklen er en del af temaet Corona-virus.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.153