23948sdkhjf

Må lørdagslukke tømmerhandel: Har aldrig oplevet så stort rykind

Hos 10-4 Tømmerhandel i Ringkøbing kan man for alvor mærke, at gør-det-selv-folket i kraft af coronaudbruddet har fået flere timer at hamre og save i. Travlheden glæder, men alligevel ser man sig nu nødsaget til at lukke forretningen om lørdagen.

Det skriver Dagbladet Ringkøbing Skern.

- Vi har godt nok drevet byggemarked og trælast i mange år, men vi har alligevel aldrig oplevet så stort et rykind, som vi lige nu oplever fra privatkunder og gør-det-selv-folk, der alle vil klargøre haver og ordne byggeprojekter, siger Kasper Lykke Kjeldsen, der er koncerndirektør i 10-4, og fortsætter:

- Vi lever af at sælge maling, plæneklippere og byggematerialer, så vi er selvfølgelig vildt glade for travlheden, men det er alligevel kommet bag på os, hvor megen aktivitet der er kommet.

Særligt har tømmerhandlen været ramt af tralvhed lørdag formiddag, hvor områdets sommerhusejere er rykket ind. Da forretningen også internt er ramt af Covid-19 i form af hjemmearbejdende og karantæneramte kolleger, har man derfor taget beslutningen om at holde lørdagslukket for at begrænse smittefaren og sikre den resterende bemanding.

Det er udelukkende tømmerhandlen i Rinkøbing, lukningen gælder, mens byggemarkedet på samme adresse ligesom de øvrige afdelinger i blandt andet Ulfborg og Vemb stadig vil holde åbent om lørdagen.

Forsidefoto: Colourbox

Artiklen er en del af temaet Corona-virus.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081