23948sdkhjf

Salget af R. Randers trækker ud

Ejerne havde håbet på et salg inden november, men forhandlingerne er endnu ikke afsluttet.
Som tidligere omtalt her på Wood Supply arbejdes der hårdt på at finde en ny ejer til den hæderkronede jyske møbelfabrik, R. Randers A/S.

For tre uger siden kunne dagbladet Børsen berette, at et salg var nært forestående, men nu oplyser selvsamme medie, at forhandlingerne trækker ud.

- Vi troede, at vi havde fundet en køber inden udgangen af oktober. Men salget tager længere tid, end vi havde regnet med. Det er dog nært forestående. Vi har sat en mægler på, og jeg er overbevist om, at vi har en handel senest inden udgangen af november, siger fungerende adm. direktør, Erik Randers, til avisen.

Hos R. Randers forventer man, at produktionen bevares i Odder – uanset om køberen er dansk eller udenlandsk.

68-årige Erik Randers ejer R. Randers sammen med sin søster, den 66-årige Kirsten Nonbye. Hun er økonomichef i virksomheden, der beskæftiger 25 medarbejdere.

Læs også: Hæderkronet møbelfirma tæt på ejerskifte
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078