23948sdkhjf

Køkkendirektør tror på renoveringsbølge i krisens kølvand

Hos Hanstholm Køkkenet skal der mere end et verdensomspændende virusudbrud til at spænde ben for vækstplanerne. Selvom ejer og direktør Carsten B. Andersen i første omgang blev bekymret, da Mette Frederiksen lukkede store dele af landet ned, har man relativt problemfrit kunnet fortsætte køkkenproduktionen på fabrikken i Vildsund. Og kunderne finder stadig vej til den nordjyske køkkenproducents 17 butikker landet over, skønt frekvensen er blevet lavere.

Det skriver Herning Folkeblad.

Carsten B. Andersen har været i løbende kontakt med sine direktør-kolleger i branchen, og hans oplevelse er, at de danske køkkenfirmaerne generelt har klaret sig fornuftigt gennem den aktuelle situation og står godt rustet på hjemmemarkedet.

– Jeg har oplevet, at mange er kommet til at tænke på, at de er glade for deres bolig, så jeg tror, der vil komme en større renoveringsbølge ud af det her. Derudover er der også kommet en bevidsthed om, at det er vigtigt at købe noget, som er lavet i Danmark for at bevare danske arbejdspladser. Den trend tror jeg vil fortsætte i lang tid fremefter, siger Carsten B. Andersen til mediet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.533