Hosta vokser i vanskeligt marked
Den nordjyske underleverandør forøgede sin bruttofortjeneste i 2010/2011. Overskuddet faldt dog.
På bundlinjen indkasserede Hosta et overskud før skat på 2,7 mio. kr. mod 3,8 mio. kr. i 2009/2010. Antallet af medarbejdere steg med fire og var i gennemsnit 39 i 2010/11.
- Ledelsen finder årets resultat tilfredsstillende under hensyntagen til markedsvilkårene, der fortsat er negativt påvirket af finanskrisen. Resultatet er ligeledes negativt påvirket af forøgede afskrivninger på omfattende nyinvesteringer i produktionsmaskiner og bygningsudvidelse, som i regnskabsperioden endnu ikke er fuldt kompenseret af forøget indtjening, skriver Hosta Industries i sit årsregnskab.