Gulvfirma samler aktiviteterne i Albertslund
Gulventreprenørfirmaet Charles Christensen A/S og grossisten Charles Gulve Engros A/S samler alle aktiviteter på ny adresse i Albertslund.
Det har længe været et stort ønske for de to firmaer at få samlet begge firmaers lagre, administration og CGE’s kundeservice på én matrikel. Det sker nu på Læhegnet 71-73 i Albertslund, fortæller adm. direktør Allan Jacobsen.
Fælles lager skal give hurtigere leverancer
Virksomhederne har siden 1970 haft domicil på Herstedøstervej 7 i Glostrup, men har i mange år måttet leje lagerfaciliteter på andre adresser for at kunne lagerføre det store sortiment af gulvbelægningsvarer, som Charles Gulve Engros AS forhandler. Dette har i det daglige givet store udfordringer på mange leder og kanter.
- Ved at samle lagerene på én adresse optimeres rammerne for virksomhedens drift og en effektiv lagerstyring, hvilket betyder, at der sikres hurtig og præcis levering, supplerer direktør Christian Strøm.
Alle medarbejdere i både CC Gulve og CGE glæder sig til at indvie de nye lokaler medio januar 2012 og dermed være med til at skrive næste kapitel i den mere end 100 år gamle gulvvirksomheds historie.