23948sdkhjf

Salgsrekord hos Palomat

Udover at kunne fejre en historisk vækst i det nyligt overståede regnskabsår kan den danske producent af pallemagasiner notere en historisk salgsrekord i uge 46.
Det går godt for Palomat, som i det forgangne regnskabsår kunne fremvise en vækst på 31 % i salget .

Regnskabsåret blev afsluttet ved udgangen af september, og siden er det lykkedes at bygge videre på den positive udvikling. Det fortæller en stolt Area Manager hos Palomat, Majbritt Svane:

- I ugerne op til årets afslutning har vi altid ekstra travlt – både på ordre- og tilbudssiden. Men salget i uge 46 brød alle rammer med en vækst på 20 % i forhold til den foregående ugerekord, siger hun.

Majbritt Svane tolker væksten som et tegn på, at finanskrisen så småt er ved at slippe sit tag i de omkringliggende lande.

- Ordrerne er fordelt over hele Europa, så vi ser det som et positivt tegn på, at der er ved at komme gang i markedet igen.

”Grønt” produkt booster salget
Fra Palomats side fremhæves lanceringen af den nye Stand Alone Palomat - Palomat Greenline som fungerer udelukkende ved hjælp af el - sidst i september som en medvirkende faktor til det øgede salg.

- Vi havde ikke forventet så stor en efterspørgsel her i starten. Vore forhandlere har taget utrolig godt imod Palomat Greenline og har arbejdet målrettet for at udbrede kendskabet til den, siger Majbritt Svane og tilføjer:

- Vi har sågar kunder, som allerede nu har givet udtryk for, at de fremadrettet udelukkende ønsker at benytte Palomat Greenline grundet den er 100 % eldrevet. Lanceringen har været en større succes, end vi havde turdet håbe på.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094