23948sdkhjf

Global Timber fordobler på bundlinjen

Regnskabsåret 2010/11 udviklede sig mere end fornuftigt for Højbjerg-firmaet, der nu beskæftiger 11 ansatte.
Trods store udfordringer på trævaremarkedet peger pilen i den rigtige retning hos hårdttræ-grossisten Global Timber.

I regnskabsåret 2010/11, der sluttede ved udgangen af juni måned, formåede virksomheden at øge sit resultat fra 0,88 til 1,67 mio. kroner. Efter et underskud i 2008/09 er det nu andet år i træk, at grossisten øger på bundlinjen.

Både hjemmemarked og eksport bidrager
Allerede i foråret kunne Global Timber melde om stor fremgang på baggrund af en marts måned, hvor virksomheden satte omsætningsrekord med et salg, der lå hele 40 % over budget.

Dengang sagde medejer og kommerciel direktør Kasper Fredsted, at det dels er et øget fokus på eksport og dels en styrkelse af hjemmemarkedet, der var årsag til fremgangen.

Trods overskuddet er der fortsat et stykke op til rekordåret 2007/08, hvor det blev til et plus på 4,58 mio. kroner, men i lyset af markedsforholdene betegner ledelsen resultatet som tilfredsstillende. I 2011/12 forventer virksomheden igen et positivt resultat.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093