23948sdkhjf

Inventarfirma har fuld fart på

New Store Europe Danmark samler i løbet af det kommende år sine aktiviteter på 12.500 m² i Herning.
Inventarvirksomheden New Store råder i dag over ca. 9.000 m² fordelt på fire adresser, men inden længe samles alle aktiviteter på Langvadbjergvej i Herning.

Her får virksomheden 12.500 m² til rådighed, og ifølge Herning Folkeblad er det i første omgang produktionen, der flytter ind, mens administrationen følger trop hen over sommeren.

- Vi har været placeret fire forskellige steder i byen, og vi har konstant en mand kørende i lastbil, siger direktør Carsten Rønde til avisen.

Bedste regnskabsår nogensinde
New Store Europe Danmark har i dag 75 ansatte, der blandt andet bearbejder trædelene til det inventar, som produceres af firmaets internationale moderselskab til blandt andet smykkeforretninger over hele Europa.

New Store har samlet set har haft pæn fremgang, men ifølge Herning Folkeblad er der også vokseværk i den danske afdeling. Carsten Rønde fortæller, at indeværende regnskabsår faktisk tegner til at blive det bedste nogensinde for virksomheden.

Han har derfor løbende ansat flere medarbejdere siden sommerferien og har fortsat brug for nye folk.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063