Danmark bliver Partnerland på tysk designmesse
Når designmessen Ambiente løber af stablen i Frankfurt til februar, får danske virksomheder ekstra gode muligheder for eksponering.
Danmark er netop valgt som ”Partnerland” på messen. Det betyder en ekstraordinær eksponering af Danmark og dansk design, og ifølge Eksportrådet åbner dette et interessant udstillingsvindue til virksomheder i 150 lande.
I anledning af messen arrangerer Generalkonsulatet i Hamburg en besøgstur for danske designfirmaer inden for produktdesign. Der vil være fokus på produktdesign inden for forbrugsvarer, og på programmet er blandt andet et møde med messeledelsen.
Der er desuden planlagt rundgang med medierepræsentanter, besøg fra danske og tyske politikere, danske gæsteforedragsholdere på pressekonferencen, VIP-receptioner samt en kulturel temadag.
Yderligere info på www.ambiente.messefrankfurt.com
Kilde: Eksportrådet