23948sdkhjf

Fortsat positive takter fra tysk møbelindustri

De tyske møbelproducenter lukkede tredje kvartal med ny fremgang i september måned. Samlet set ligger salget i årets tre første kvartaler 7,6 % højere end i 2010.
Med et samlet salg på lidt over 1,6 mia. EUR kunne den tyske møbelindustri i september måned fremvise en vækst på 4,6 % i forhold til samme måned sidste år.

Dermed fortsætter fremgangen – om end i lidt mere beskedent omfang end i juli og august, hvor væksten var henholdsvis 11,8 % og 9,7 %.

September-salget bringer årets samlede omsætning op på 12,35 mia. EUR, hvilket er 7,6 % højere end i fjor.

Ifølge branchebladet Euwid var det især eksportsalget, der viste positive takter i årets niende måned. Således var der her tale om en fremgang på 10,3 % (450,7 mio. EUR), mens fremgangen i det indenlandske salg var mere beskeden med 2,6 % (1.161 mio. EUR).
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094