Døde tyske træer får nyt liv som fjernvarme i hovedstaden
Skovene i Europa er i disse år ramt af skovdød, som er en massiv biologisk, klimamæssig og økonomisk katastrofe. Skovdøden skyldes et skadedyr, barkborebillen, der efter den hede og tørre sommer i 2018 har haft optimale betingelser for at formere sig. Billen breder sig særligt blandt rødgraner med det resultat, at det ramte træ dør.
Fænomenet er særligt udbredt i det centrale Europa, hvor Tyskland, Tjekkiet og Østrig er særdeles hårdt ramt. De seneste opgørelser fra Timber-Online viser, at skaderne i de tre lande omfatter ca. 250 mio. kubikmeter træmasse i perioden fra 2015-19. Store skovområder er døde, som man har kunnet se i medierne.
Hofor kan nu drage nytte af træet ved at købe en del af træerne og bruge dem som biomasse på Amagerværket.
- Det er bedre for klimaet, da de døde træer fra den ene dag til den anden går fra at optage CO2 til at udlede CO2, når de står - eller ligger - og rådner op. Og så spiller det naturligvis ind, at vi kan få træet til en fornuftig pris, siger chef for indkøb af biomasse i Hofor, Michael Schytz.
Fungerer fint som biomasse
Kvalitetstømmer skal som udgangspunkt bruges til produkter og ikke som brændsel, så når træet er til rådighed som brændsel, skyldes det dels, at en del af træerne er direkte beskadiget af billeangrebene og dels, at skovdøden er så omfattende, at savværkerne og papirindustrien ikke kan nå at bruge al højkvalitetstræet, inden det er så tørt, at det bliver ubrugeligt til disse formål.
Men det fungerer fint som biomasse i form af træflis. Og selv om træet i vidt omfang udgøres af hele stammer, er der i dette tilfælde tale om resttræ.
- Derfor kigger vi løbende på, om vi skal købe træflis fra de døde træer, som i så fald kan hjælpe med at holde københavnerne varme i fyringssæsonen. På den måde kan vi bidrage til, at der hurtigt kan plantes nye træer, således at skovene igen kan optage masser af CO2 - og hurtigere kan producere højkvalitetstræ til huse og møbler, siger Michael Schytz.
Han understreger, at det er vigtigt at finde den rigtige balance mht. hvor meget dødt ved, der fjernes.
- De døde træer kan skabe gode betingelser for biodiversitet, og derfor kan tyskerne med fordel benytte udvalgte områder til biodiversitetsformål. Men hvis der ikke ryddes op i de enorme områder med dødt træ, vil der ud over en reduceret andel af nye træer være en stor risiko for massive skovbrande, hvilket kan have betydelige negative konsekvenser, siger Michael Schytz.
Stramme krav til bæredygtighed
I lyset af de aktuelle politiske forhandlinger om biomassens fremtid peger Michael Schytz på, at Hofor gerne vil have stramme bæredygtighedskrav i forhold til biomassen, fordi det understøtter selskabets egen tilgang med at gøre den biomasse, man benytter, mere og mere bæredygtig via stadig strammere krav til certificeringen.
- Derfor støtter vi de politiske bestræbelser på at lovgive om regler om bæredygtighed med en stram tilgang, hvor man tager udgangspunkt i det gode arbejde, der er lavet i den frivillige brancheaftale, siger Michael Schytz.
Han tilføjer, at det samtidig er vigtigt, at der træffes politiske beslutninger, der understøtter mulighederne for, at et forsyningsselskab som Hofor kan være agilt - og f.eks. drage nytte af at købe tysk træ fra skovdød til en god pris.
Det medfører i dette tilfælde, at der kan gøres plads til nye træer i de nødlidende, tyske skove.