23948sdkhjf

Dana Lim opkøber PKI Supply

Pr. 1. januar 2021 overtager Dana Lim, der er Nordens førende producent af lim, fuge- og spartelmasse, det fulde ejerskab over PKI Supply A/S, der er markedsledende leverandør af industrilim.

Opkøbet sker som led i Dana Lims vækststrategi og skal først og fremmest supplere og udvide virksomhedens kompetencer. En naturlig konsekvens er også, at Dana Lim styrker sin geografiske dækning i Østersøregionen.

– Vi er først og fremmest glade for at kunne byde endnu flere engagerede og dygtige salgskollegaer velkommen i Dana Lim-familien. Begge virksomheder er kendt for at være tæt på kunderne og have høj faglighed, stor innovationskraft og agilitet som de ypperste kompetencer. Og det skal fortsat være vores adelsmærke, lyder det fra adm. direktør Lars Christensen.

– Samtidig åbner opkøbet for, at vi kan tilbyde en bredere palet af limsystemer med afsæt i et udvidet forsknings- og udviklingssetup samt en udbygget service- og logistikplatform til flere markeder, slår han fast.

Det ideelle match

PKI Supply A/S er førende leverandør af limsystemer til industrier som fx træ- og møbelindustrien, den grafiske industri samt etiketterings- og emballageindustrien. Virksomheden leverer over 9.000 tons lim årligt til kunder i både Danmark og udlandet.

Virksomheden har datterselskaber i Polen og Ukraine og samarbejder med partnere i hele Østersøregionen samt Irland.

– Vi mener, at der er tale om det ideelle match, idet vi drives af de samme værdier og tilfører hinanden de styrker, vi hver især ikke har haft før. Vi opnår på den måde en større balancering af forretningen såvel geografisk som segmentmæssigt, forklarer Lars Christensen. 

Del af et stærkt setup

Salget af PKI Supply skyldes blandt andet, at adm. direktør for PKI Supply, Karl Brynningsen, ønsker et generationsskifte. Derfor har det være helt afgørende at finde en virksomhed, som står på det samme stærke værdigrundlag som PKI Supply, hvilket ifølge PKI-direktøren er lykkedes med Dana Lim

– Det er den helt rigtige løsning at forene Dana Lim og PKI Supply i et nyt setup, hvor kunder i Danmark og udlandet vil kunne få glæde af, at vi samler vores kompetencer, lyder det fra Karl Brynningsen, ifølge hvem de to virksomheder supplerer hinanden helt perfekt.  

– Fordi vi netop kommer med forskellige styrker, men samtidig deler vi det samme værdigrundlag. Jeg er derfor stolt over og glad for, at vi kan fortsætte den gode udvikling sammen i et stærkt fælles setup. Jeg ser det som et stort skulderklap, at vi er kommet hertil, og det skyldes i høj grad de dygtige og engagerede medarbejdere, som er grunden til den succes, vi har opnået og nu fortsætter sammen med Dana Lim, siger Karl Brynningsen, som samtidig glæder sig over, at virksomhederne forbliver forankret i Danmark.

Alle PKI Supplys salgsaktiviteter vil fortsætte i regi af Dana Lim under en selvstændig salgsenhed ledet af Karl Brynningsen og med de nuværende konsulenter. 

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095