23948sdkhjf

Ny bestyrelsesformand hos underskudsplaget køkkenkæde

Den Ballingslöv-ejede køkkenkæde JKE Design har skiftet ud på formandsposten, hvor Björn Hauber har afløst Anders Wassberg, der har siddet på posten siden 2009.

Det fremgår af CVR-registret.

Anders Wassberg tiltrådte i 2008 som adm. direktør i svenske Ballingslöv International, som ejer JKE. Nu er han avanceret til en vicedirektørpost i investeringsselskabet Stena Adactum, som ejer Ballingslöv-koncernen, og direktørposten i Ballingslöv er sammen med formandsposten i JKE overtaget af 49-årige Björn Hauber.

Björn Hauber kommer fra en stilling som adm. direktør i Mercedes Benz i Danmark, hvor han har siddet siden 2015.  

JKE, der i april kunne fejre 50-års jubilæum, kom ud af regnskabsåret 2019 med en bruttofortjeneste på 60,5 mio. kr., og et underskud på 3,9 mio. kr. før skat. Det var en væsentlig forbedring af bundlinjen, der året forinden lød på – 17,4 mio. kr., og køkkenkæden har siden 2013 haft røde tal på bunden. De sidste 11 år har JKE Design haft et samlet underskud på mere end 115 mio. kr.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074