23948sdkhjf

Datterselskab overlever konkurs

To tidligere medarbejdere har overtaget Frank Nissen Polska Sp. Zoo – et datterselskab til beslaggrossisten Nissenpack, der gik konkurs i 2011.
Frank Nissen Polska leverer beslag importeret fra Asien til møbelindustrien i Europa, og det er efter Nissenpacks konkurs lykkedes at bevare nogle af de store kunder i både Polen og Danmark.

Det fortæller Bent Leon Nielsen, der er den ene af selskabets to nye ejere:

- Ingen af køberne til Nissenpacks værdier var interesserede i at købe Frank Nissen Polska. Min kollega, Pawel Zdyb, og jeg har set mulighederne i at fortsætte selskabet, og det er lykkedes os at få en god start med de kinesiske leverandører, der tabte penge på Nissenpack, siger han.

Ny samarbejdspartner
Til at varetage samhandelen med de danske kunder har de to ejere etableret Frank Nissen Pack ApS., og udover møbelbeslag tilbyder selskabet også levering af beslagposer i samarbejde med 2B Pack A/S:

- 2B Pack har de sidste nye maskiner, leverer til tiden og i en meget høj kvalitet. Vores lager til brug for beslagsposer samt bulkvarer vil være i Litauen hos 2B Pack. Det giver et meget lavt omkostningsniveau, forklarer Bent Leon Nielsen, der er overbevist om, at der er en plads i markedet til det nye selskab:

- Resultaterne hidtil viser, at kunderne har taget godt imod det nye ejerskab, siger han.

Læs også: Nissenpack er gået konkurs
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.076