23948sdkhjf

Almene projekter for 7,7 milliarder rulles ud i 2020

Da et flertal på Christiansborg gav grønt lys til at afvikle Landsbyggefondens venteliste, blev 14,7 mia. kr. øremærket til projekter i år.

Nu, mindre end et halvt år senere, er der givet grønt lys til over halvdelen af de almene projekter, nemlig 7,7 mia. kr., viser en opgørelse fra Landsbyggefonden over skema A-tilsagn (renoveringsprojektet er oprettet og formelt godkendt, red.), som Wood Supplys søstermedie Licitationen - Byggeriets Dagblad har gennemgået.

Samlet er der tale om renovering og ombygninger af knap 22.000 boliger, fordelt over 123 projekter, viser listen. Pengene lander vidt og bredt på tværs af 53 kommuner, fremgår det videre, og de sammenlagte beløb for hver kommuner spænder fra et-cifrede millionbeløb til tæt på 1 mia. kr.

Projekter for 7,7 mia. kr
Landsbyggefonden har nu givet tilsagn til projekter for 7,1 mia. kr., viser listen, som Landsbyggefonden har afleveret til Transport- og Boligministeriet. Hertil skal lægges en nettoramme på omkring 0,6 mia. kr., som især bruges på grøn screening af projekterne.
På ventelisten ligger en rest, som pr. 28. september var cirka 7 mia. kr. for 2020 og ca. 6,3 mia. kr. i 2021.
Udsatte boligområder (ghettoer mv.) har en særskilt ramme fra 2021, oplyser Landsbyggefonden.

Næsten 1 mia. i én kommune
Aalborgs almene boliger står over for det langt det største sammenlagte tilsagnsbeløb. Her er der nikket ja til projekter for over 900 mio. kr. fordelt på 12 projekter og 2.600 boliger.

Størst bliver renovering og ombygning af Vivaboligs 704 boliger i afdeling 3, Sjællandsgade. Her er der givet tilsagn til 209,7 mio. kr. Projektet indbefatter blandt andet komplet indendørs renovering af alle boliger med nyt køkken, nyt bad, nye gulve og nye afløbssystemer. Derudover at gøre 187 af boligerne til tilgængelighedsboliger.

Herefter følger Roskilde, Albertslund og København med sammenlagte tilsagn på henholdsvis 675, 624 og 586 mio. kr.

Mindst gives i Hjørring med 2,4 mio. kr.

Det største enkelte tilsagn er givet i Odense med 349, 6 mio. kr. til nedrivning og genopbygning af Civicas 363 boliger i Åhaven.

Den første runde af tilsagn fra fonden adresserer lige omkring 30 pct. af den samlede venteliste på 450 projekter med i alt 72.000 boliger. Alle disse ventes at blive afviklet inden 2021.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09