23948sdkhjf

Svane Køkkenet vil opruste i hovedstaden

Hovedstadsområdet er et strategisk vigtigt markedsområde for køkkenkæden Svane Køkkenet, der som et led i sine fremtidige vækstplaner vil styrke sin position omkring København. I første omgang vil kæden med en målrettet indsats sikre sig branchens bedste franchisetagere til at drive og udvikle butikkerne i København og Taastrup.

Køkkenkæden har derfor nu indledt jagten på de bedste kandidater fra køkken- og retailbranchen til de to hovedstadsbutikker. Rekrutteringskampagnen får dog et bredere og længere sigte, idet kæden også forventer et antal generationsskifter blandt de nuværende franchisetagere i de kommende år.

–  Vi ønsker at have branchens dygtigste i spidsen for vores butikker og vil være på forkant med generationsskifter for at sikre gode forløb, siger kædechef Michael Oversø og pointerer:

– Lige nu er interessen stor for at blive selvstændig, og derfor er timingen perfekt til at rekruttere dygtige køkken-og retailfolk, som kan se fordelen ved at investere i et stærkt franchisekoncept og et toneangivende brand, som kan dokumentere solide indtjeningsmuligheder.

Mulighed for at skabe samdrift

Svane Kæden har som første led i indsatsen for at styrke kæden i hovedstaden sat butikken i København, der i en årrække har været ejet af moderselskabet TCM Group, til salg:

–  Vores erfaringer viser, at de butikker, hvor lederen selv har hånden på kogepladen, opnår størst succes. Hovedstaden er et vigtigt marked på både det private og erhvervsmarkedet, siger Michael Oversø.

Samtidig ønsker den nuværende franchisetager i Taastrup at give stafetten videre til den 550 kvm store konceptforretning på Roskildevej. Det åbner for muligheden for et fælles ejerskab, som kan give en række synergier.

–  I forvejen har kæden stærke teams i blandt andet Lyngby, Hillerød, Køge og Roskilde, og nu vil vi sikre os de dygtige ejere, der kan bidrage til væksten i København og Taastrup, siger Michael Oversø.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078