23948sdkhjf

Studerende nomineret til Formland Design Award

Anne Boysen Lorentzen fra Arkitektskolen Aarhus var med i opløbet til prisen, som blev uddelt torsdag morgen.
Sæsonens mest innovative designnyheder er blevet vendt, drejet og afprøvet af Formlands Award-komité, der torsdag den 5. januar udvalgte de fire produkter, der skulle nomineres til messens Design Award.

Blandt de nominerede var studerende Anne Boysen Lorentzen fra Studio M:A:D på Arkitektskolen Aarhus. Hun har designet en række miniature-træhuse, kaldet Arch:You, der produceres af firmaet Applicata.

Produktet, der er produceret i FSC-certificeret egetræ, er af dommerkomiteen rost for at være ”gennemført og yderst skulpturelt” og får blandt andet følgende ord med på vejen:

- Dette produkt består af træklodser, som forvandler sig til andet og mere, efterhånden som de bliver sammensat og skubbet rundt mellem hinanden. Husene giver mulighed for at lege arkitekt derhjemme og er til voksne med en interesse for indretning. Desuden er farveskalaen på husenes tage helt, helt rigtig ramt af designeren.

Desværre for Anne Boysen Lorentzen blev det ikke til sejr, da Formland Design Award blev uddelt ved messens åbning torsdag morgen. Vinder af prisen og 100.000 kr. i markedsføringsbidrag blev i stedet designer Rikke Hagen og virksomheden Designership for kaffekoppen ”Taste”. Adm. direktør Nille Juul-Sørensen fra Dansk Design Center stod for prisoverrækkelsen.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085