23948sdkhjf

IDdesign fortsætter ekspansionen

Møbelkoncernen åbner til oktober sin tredje butik i Saudi Arabien og fortsætter dermed bestræbelserne på at konsolidere sig på udenlandske nøglemarkeder.
Butikken åbnes i samarbejde med den lokale franchisepartner gennem de seneste 12 år, og nyheden kommer samtidig med, at IDdesign er i fuld gang med forberedelserne til den officielle åbning af butik nr. 2 i Saudi Arabien

Udviklingen illustrerer de store vækstmuligheder i landet og er samtidig en understregning af IDdesigns offensive strategi i Mellemøsten og Golf-regionen.

- Vi har en meget positiv og solid omsætningsudvikling på vores udenlandske markeder, og åbningen af endnu en butik er med til at dokumentere konceptets kommercielle styrke. Dermed fortsætter vi ekspansionen og viderefører det momentum, der kendetegner vores internationale forretning efter flere nyåbninger i både 2010 og 2011, siger Franchise & Expansion Manager Søren Jørgensen.

Placeringen i hjertet af Al-Khobar, det kommercielle centrum for regionen, danner rammen om den kommende IDdesign-butik, der får et areal på mere end 4.500 m2.

- Vi tilbyder alle vores kunder - i tæt samarbejde med vores franchisepartnere - en unik mulighed for at finde netop deres personlige stil i vores kollektions-univers bestående af 4 meget forskellige stilgrupper, der alle er kendetegnet ved trend, design og ikke mindst "value for money", lyder Søren Jørgensens forklaring på IDdesigns succes i Mellemøsten.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.403