23948sdkhjf

Produktudvikling er vejen til vækst

Aalborg-virksomheden Gabriel har investeret flere års udvikling i det nye produkt Zenxit, der er et miljøvenligt alternativ til PU-skum. Og forventningerne er store.
Som svar på finanskrisen har Gabriel valgt at øge udviklingsbudgettet ganske betragteligt. Det har blandt andet resulteret i det nye alternativ til PU-skum; Zenxit.

- Efter flere års udvikling står vi nu med de globale rettigheder til et produkt, der sætter en helt ny standard på området. Vi forventer derfor, at Zenxit kan være med til at løfte Gabriels samlede omsætning betragteligt, siger direktør Anders Hedegaard Pedersen til Børsen.

Væsentligste produktlancering
Ifølge direktøren er der tale om Gabriel’s væsentligste produktlancering nogensinde, og han hæfter sig blandt andet ved at Zenxit, udover at være 100 % genanvendeligt, er både vand- og bakterieafvisende og samtidig meget formstabilt, hvilket giver en bedre trykaflastning i forhold til de personer, der bruger det.

Derfor regner Anders Hedegaard Pedersen også med, at det nye produkt vil være ideelt til fx hospitals- og plejehjemsmøbler, men også fx i fly og tog. Alt i alt forventer direktøren, at der vil være et utal af anvendelsesmuligheder og at det vil smitte af på Gabriel’s omsætning.

- Jeg forventer ikke, at det nye produkt kan aflæses i tallene for 2011/2012, men på sigt forventer jeg, at vi får en god return på vores investering, og den vil bidrage med nogle millioner til omsætningen, udtaler han til Børsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094