23948sdkhjf

Tilfredshed trods færre besøgende

352 udstillere gik til kamp mod ’strudse-metoden’ under årets Formland Spring, der sluttede søndag i Herning. En tilfredsstillende messe, lyder det fra arrangøren, Messecenter Herning.
Inspiration, nye afsætningsmuligheder og sammenhold i branchen var i fokus i Messecenter Herning, hvor Formland Spring 2012 lukkede søndag aften.

Sammenlignet med sidste år var der betydelig nedgang i såvel antallet af udstillende virksomheder som besøgende fagfolk. Udstillerantallet var således reduceret fra 471 til 352, mens der i alt gik 10.666 besøgende gennem tælleapparaterne mod 13.530 i 2011.

- Formlandmessen er et spejl af, hvordan markedet har det. Derfor er det tilfredsstillende at Spring-messen blev besøgt af 10.666. Vi holder momentum i en vanskelig tid, og det er vi tilfredse med, lyder meldingen fra Lars Jespersen, direktør i Messecenter Herning, der således havde valgt at anlægge den positive vinkel.

Det samme havde Marianne Jensen, formand for brancheforeningen FAGA og medlem af Danmarks Eksportråd samt Håndværksrådet internationale udvalg:

- Nogen vælger strudse-metoden, og gemmer sig, når der er krise, mens andre – for eksempel udstillere og handlende på Formland – tager udfordringen op og får forretningen til at køre alligevel. Der er klart gode tegn på, at udviklingen er ved at vende til det positive, sagde hun.

Næste Formland-messe afholdes i dagene 9.-12. august, hvor Formland Autumn 2012 byder indenfor i Messecenter Herning.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078