23948sdkhjf

Direktørskifte: Aarhus-virksomhed henter mediemand til møbelland

Den aarhusianske kontormøbelvirksomhed JK Office henter sin nye adm. direktør i en helt anden branche.

Det er Morten Werge Kallmayer, der gennem en årrække har været en markant skikkelse i mediebranchen som blandt andet erhvervsdirektør for Jyllands-Posten og senest som chef for Politikens Lokalaviser.

Morten Kallmayer tiltræder som led i de offensive vækstplaner, JK Office har lagt frem med ambition om at blive landets førende indenfor bæredygtige kontomøbler.

Planerne har fået øget fart, efter at Lego-arvingen Anders Kirk Johansen for nylig investerede et tocifret millionbeløb i Aarhus-virksomheden.

Vil selv finde kunderne

Morten Kallmayer er 49 år og cand. oecon. og med sin baggrund i mediebranchen føler han sig godt rustet til de nye udfordringer i JK Office.

– Mediebranchen har jo været igennem en dybtgående digital omstilling, og den samme rejse mener jeg, at kontormøbel-branchen står overfor, udtaler han og fortsætter:

– Vi har et stort, uudnyttet potentiale i at gå ud og finde vores kunder, i stedet for at de skal finde os, og det er i høj grad en digital proces. Vi skal ligeledes kigge på, hvordan vi kommunikerer med omverdenen, og det er i høj grad en markedsføringsproces. Med min baggrund føler jeg mig godt rustet på begge felter.

Også ejerkredsen i JK Office ser frem til samarbejdet.

– Med den erfaring og professionalisme Morten Kallmayer tilfører, vil JK Office i langt højere grad kunne se ind i nye, andre og meget innovative måder at gå til markedet på, lyder det fra medejer og tidligere adm. direktør Henrik Sinnbeck der fortsætter:

–  JK Office har alle muligheder for at forandre en traditionel branche med Anders Kirk Johansen som ny investor og Morten Kallmayer som ny adm. direktør. Vi ser ind i en anderledes og spændende rejse

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062