23948sdkhjf

Idealcombi åbner stort vinduescenter i Aarhus

Som et led i den fortsatte vækststrategi åbner Idealcombi i løbet af foråret et 585 m² stort showroom med salgsafdeling i Danmarks næststørste by.
”Idealhuset Aarhus” skal fungere som omdrejningspunkt for Idealcombis salg i regionen og samtidig kunne præsentere produktsortimentet for håndværkere, projekterende rådgivere, bygherrer og slutbrugere.

- Vi har store ambitioner om, at vores nye vinduescenter bliver mere hen af et videncenter for vinduer og døre, energirigtige løsninger, facadeløsninger og meget mere, siger Claus Winther, direktør for salg og marketing i Idealcombi.

- Vi er godt i gang med at rekruttere medarbejdere i Århus, der skal arbejde sammen med vores eksterne salgsstyrke og dermed komme endnu tættere på vores kunder i den østjyske region, fortsætter han.

Et vindue er ikke længere blot et vindue
Idealhuset Aarhus får adresse på Viborgvej i Tilst over for Bilka, Bauhaus og et af Danmarks største parcelhuskvarterer.

Det bliver indrettet i topmoderne lokaler, tegnet af Aarhus Arkitekterne, og vil præsentere samtlige seks produktserier fra Idealcombi.

- Vi ser meget frem til at blive ’indfødte’ i Aarhus og en aktiv del af byens erhvervsliv. Vi giver vores kunder og slutbrugere muligheden for at føle, se, åbne og lukke vores vinduer og døre, inden de køber. Vi vil derudover gerne give endnu flere danskere muligheden for at få solid rådgivning med på vejen inden de bevæger sig ud i vindueskøbet, siger Claus Winther og fortsætter:

- Et vindue er ikke længere blot et vindue. De mange kampagner om energibesparelser gennem vinduerne har gjort det mere kompliceret for den bevidste forbruger at vælge det rigtige produkt. Og det er trods alt en udskrivning, der ofte kan mærkes på et almindeligt budget. Vi ved, at de fleste har det bedst med at have afsøgt markedets mange muligheder, så vi forventer, at Idealhuset Aarhus kan være medvirkende til at vores kunder og slutbrugere går herfra med meget mere viden, end de kom med – og selvfølgelig et par vinduer under armen, slutter Claus Winther med et smil.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078