23948sdkhjf

Nordjysk underleverandør konkurs

Thy-virksomheden Gl. Bedsted Industri er blevet begæret konkurs.
Tirsdag sendte ejer Tom Pallisgaard Jensen virksomhedens 10 medarbejdere hjem, efter at han mandag havde indgivet konkursbegæring til skifteretten.

- Det har gået dårligt længe og i hvert fald siden oktober i fjor, siger Tom Pallisgaard Jensen til Nordjyske Stiftstidende.

Nedturen skyldes blandt andet, at en række mundtlige ordrer ikke er blevet til noget, og derudover forklarer han til avisen, at virksomheden har flere kunder nu end før krisen, men at de ganske enkelt aftager mindre mængder end tidligere.

Gl. Bedsted Industri producerer emner og konstruktioner i stål, rustfrit, kobber, messing og aluminium, og virksomheden har blandt andet været underleverandør til møbelindustrien, elektronikindustrien og byggeriet.

I senest offentliggjorte regnskab, regnskabsåret 2009/2010, havde Gl. Bedsted Industri et overskud før skat på 0,4 mio. kr. Egenkapitalen var ved udgangen af regnskabsåret på -2,0 mio. kr.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078