23948sdkhjf

DM i Skills skudt gang

Unge maskinsnedkere, møbelsnedkere og en lang række andre håndværkerfag konkurrerer i disse dage om de eftertragtede danmarksmestertitler.
Kampen om at blive Danmarks bedste håndværker blev skudt i gang torsdag morgen i Odense Congress Center med deltagelse af ca. 200 særligt talentfulde unge erhvervsskoleelever.

Børne- og Undervisningsminister, Christine Antorini, var både glad og stolt over at være blandt talerne ved åbningsceremonien. Hun understregede vigtigheden af, at de unge konkurrencedeltagere er de mest fantastiske ambassadører for deres fag:

- I vil de kommende dage vise det ypperste af, hvad godt håndværk kan. Og jeg ved, I har knoklet og øvet, og det er så utrolig vigtigt for os alle sammen, at I her viser, hvad jeres håndværk kan. I vil blive begloet og beundret. ”Go for it” og vis, at det er for fedt at gå håndværkervejen, sagde Christine Antorini.

Brug for flere dygtige faglærte i fremtiden
Lone Folmer Berthelsen, erhvervsuddannelseschef fra DI, ønskede alle deltagere tillykke med, at de havde kvalificeret sig til DM i Skills og fremhævede i sin tale, at det er vigtigt, at man fortsat arbejder på at forbedre og udvikle erhvervsuddannelserne:

- Vi skal i fremtiden have uddannet endnu flere dygtige faglærte – flere af jeres slags – og derfor er det også så vigtigt, at vi fejrer jer alle her i dag. I har vist, og vil vise de kommende dage, at det kan betale sig at gøre sig umage. Rigtig meget held og lykke til jer alle og ”take care out there”.

Godt håndværk hænger tæt sammen med godt arbejdsmiljø. Derfor afholdes der sideløbende med DM i Skills også DM i Arbejdsmiljø i Odense Congress Center. Deltagerne kommer fra de 16 konkurrerende bygge- og anlægsfag.

Landets dygtigste lærlinge og elever dyster 26.-28. januar 2012 i Odense Congress Center om titlen som Danmarksmester ved DM i Skills – Danmarksmesterskabet for erhvervsuddannelser.
Konkurrencen blev afholdt første gang januar 2011 med 14.500 besøgende og deltagelse af 36 fag.

I år er følgende fag tilmeldt:
Murer, tømrer, maskinsnedker, møbelsnedker, bygningssnedker, tækkemand, gulvlægger, detailslagter, personvognsmekaniker, industritekniker, maskin, klejnsmed, frisør, kosmetiker, vvs- og energispecialist, bygningsmaler, bager, konditor, glarmester, ernæringsassistent, møbelpolstrer, anlægsstruktør, bygningsstruktør, elektriker, teknisk isolatør, social- og sundhedsassistent, flisemurer, tagdækker, grafisk tekniker, mediegrafiker, skiltetekniker, vognmaler, brolægger, anlægsgartner, stenhugger og stukkatør.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062