23948sdkhjf

Industriens forventninger er uændrede

Den sammensatte konjunkturindikator for industrien er uændret. Den er på 5 i både januar 2012 og december 2011, når der ses bort fra normale sæsonudsving.
Forventningerne til produktionen i de kommende tre måneder er, korrigeret for sæsonudsving, faldet fra 18 i december til 15 i januar, hvilket påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning.

Industriens vurdering af færdigvarelagrene ved månedens start er faldet fra 1 til 0, hvilket påvirker den sammensatte konjunkturindikator i positiv retning. Virksomheder, der repræsenterer 14 % af de beskæftigede i industrien, vurderer, at færdigvarelagrene er større end normalt, og 14 % vurderer, at de er mindre. Industriens vurdering af ordrebeholdningen steg fra -1 i december til 1 i januar, hvilket også påvirker den sammensatte konjunkturindikator i positiv retning.

Stigende forventninger
De ikke-sæsonkorrigerede tal viser uændrede forventninger til produktionen på 6 i januar 2012 og december 2011. Forventningerne til beskæftigelsen er steget fra -3 i december til 3 i januar. Omvendt er forventningerne til udviklingen i salgspriserne faldet fra 6 i december til 1 i januar.

Der er svingende forventninger i sektorerne. Investeringsgodeindustrien (fx maskiner til produktion m.m.) markerer sig med generelt positive forventninger til produktion, beskæftigelse, ordreindgange og salgspriser. Dette gælder også for fremstilling af varige forbrugsgoder (fx møbler), dog undtaget beskæftigelsesforventningerne, der er negative.

Mellemproduktindustien (fx kemiske produkter) har negative forventninger til produktion, beskæftigelse og salgspriser, men positive forventninger til ordreindgangen. Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder (fx fødevarer), har generelt negative forventninger, bortset fra svagt positive forventninger til eksportordreindgangen.

Kilde: Danmarks Statistik - http://www.dst.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079