23948sdkhjf

Grønt energiselskab som FSC medlem

Energiselskabet Natur-Energi melder sig nu ind i FSC Danmark. Selskabet går aktivt ind for bæredygtig skovforvaltning og hjælper lokalbefolkningen i Honduras med at afsætte deres træprodukter.
Natur-Energi har netop sluttet sig til FSC Danmark.

Energiselskab Natur-Energi beskæftiger sig udelukkende med klimavenlige strømprodukter og støtte til et mere positivt miljø og samfund. Deres aktiviteter spænder fra nye vindmøller og klimahjælp til verdens fattigste til bevarelse af regnskovsområder.

Natur-Energi blev stiftet i 2008 og samarbejder med WWF Verdensnaturfonden, Folkekirkens Nødhjælp og Verdens Skove.

Projektet Elskov
I samarbejde med Verdens Skove har Natur-Energi udviklet konceptet Elskov.

Når en elforbruger skrifter til Elskov, går 1,5 øre per brugt kilowatt-time til Verdens Skoves arbejde med bæredygtig skovforvaltning i Honduras. Her hjælpes lokalbefolkningen til at drive regnskoven bæredygtigt, og man hjælper skovgrupperne med at blive FSC-certificeret.

Samtidig undervises de i, hvilke krav de skal leve op til, og hvordan mærkningsordningen kan hjælpe dem med at afsætte deres træprodukter.

Hele 5.000 danskere har valgt Elskov som elprodukt.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.108