23948sdkhjf

Tørring Møbelfabrik flytter ind hos TS Inventar

Tørring Møbelfabrik flytter produktionen til Vejle, da man pr. 1. februar 2012 har solgt aktiviteterne til TS Inventar.
Direktør hos Tørring Møbelfabrik Jens Jensen understreger over for Horsens Folkeblad, at salget ikke skal ses som et krisetegn.

- Det er vores succes med garderobesystemer til svømmehaller og fitnesscentre mm., der gør, at TS Inventar har været interesseret, og det er positivt for vores brand, fordi vi ved at komme ind i en større virksomhed får mulighed for at udvikle os og blive større, lyder det fra Jens Jensen.

Flytter med til Vejle
Når produktionen flytter fra Tørring til Vejle følger samtlige medarbejdere med. Ligesom Jens Jensen, der får stillingen som projektchef og værkfører Brian Lindharth.

Otto og Hans Jensen, efterkommere af virksomhedens grundlægger Hans Nikolaj Jensen, benytter lejligheden til at gå på pension.

Bygningerne på Hans Jensens Vej, der er på i alt 3.000 kvm, sættes til salg.

TS Inventar har mere end 30 års erfaring som underleverandør til producenter af butiksinventar, møbler, kontormøbler og andre indretningsløsninger.

Tørring Møbelfabrik har over 100 års erfaring inden for møbelproduktion, men har i de senere år specialiseret sig i inventar til svømmehaller, fitness-centre m.m.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063