Karup Møbelfabrik presset på bundlinjen
Møbelfabrikken har som følge af de seneste års negative resultater tabt hele sin aktiekapital. Nu arbejdes der på at skabe de nødvendige kreditfaciliteter.
Året i tal
Selskabets resultatopgørelse for 2010/2011 udviser et underskud på 1.144.135 kr. Dermed har virksomheden øget underskuddet fra året før, der endte på -498.082 kr.
Selskabets balance pr. 30. juni 2011 udviser en negativ egenkapital på 3.147.920 kr.
Kapitalberedskabet
Som følge af de seneste års negative resultater har selskabet tabt hele sin aktiekapital. Ledelsen forventer dog, at kapitalen reetableres ved fremtidig positiv indtjening.
- Selskabet venter at indgå aftaler med kreditinstitutter om de nødvendige kreditfaciliteter til dækning af selskabets finansieringsbehov i den nærmeste fremtid, og ledelsen aflægger derfor årsrapporten under forudsætning af fortsat drift, skriver virksomheden i sin årsrapport.
Forventninger til fremtiden
Det forventes, at aktiviteten vil være svagt stigende i det kommende år, som følge af, at igangsætning af aktiviteter vedrørende nye markeder, kunder og produkter, vurderes positivt.