23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til træ- og møbelindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Kompan
Per Carsten Christensen er blevet ansat som group product safety manager hos Kompan (kilde: Børsen).

Kompan er producent og leverandør af legeredskaber og tilbehør til legepladser.

Kvik A/S
Adm. direktør Carsten B. Andersen stopper med udgangen af marts måned som øverste chef i køkkenkoncernen med hovedsæde i Vildbjerg ved Herning. Erik Theill indtræder som overgangsfigur, indtil en ny topchef er fundet.

Læs også: Kvik skal have ny direktør

Lesni A/S
Jan Ethelberg Hjort er tiltrådt som direktør for Lesni A/S i stedet for Leif Eskildsen (kilde: BIG.dk).

Lesni A/S er et luftrensefirma specialiseret i luftrensning, vandrensning, engineering og produktion af kundespecifikke anlæg til blandt andet medicinalvirksomheder, møbelindustri, farve- og lakeringsindustri, større såvel som mindre rensningsanlæg/spildevandsanlæg og fødevareindustrien.

Nobia
Lotta Stalin udtræder af bestyrelsen hos Nobia efter selskabets generalforsamling i marts. Bestyrelsen har i stedet foreslået nyvalg af Lilian Fossum Biner.

Paustian A/S
Jan Axelsen er blevet udnævnt til retail manager med ansvar for alle butikker (kilde: Børsen).

Paustian A/S er en møbelvirksomhed, der tilbyder designmøbler til såvel det private marked som til erhvervslivet.

A/S Peder Nielsen Beslagfabrik
Jens Torben Fristrup er udtrådt af bestyrelsen hos A/S Peder Nielsen Beslagfabrik. Samtidig er Svend Erik Christensen fratrådt som næstformand (kilde: Børsen).

A/S Peder Nielsen Beslagfabrik har 300 medarbejdere, der producerer og markedsfører beslagprodukter til håndværk, industri og gør det selv-folk under navnet PN-Beslag.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093