23948sdkhjf

Dinesen fik millionminus, nu boomer ordrebogen

Coronaengav for alvor ridser i gulvlakken hos plankeproducenten Dinesen Floors, der for første gang i nyere tid kommer ud af et regnskabsår med underskud.  

Mens bruttofortjenesten med små 64 mio. kr. blev 15 mio. mindre end foregående års, faldt resultatet før skat fra 11,7 gode til 8,2 skæve mio. kr., og ifølge Thomas Dinesen, adm. direktør og fjerde generation i den familieejede virksomhed, kan tilbagegangen tilskrives den verdensomspændende coronapandemi. 

– Det bunder i to ting, forklarer direktøren, der som det første peger på et omkostningsniveau, der har været alt for højt.  

– Vi har været vant til, at det er gået meget godt, og så får man ikke altid kigget sine omkostninger efter i sømmene, så den del er vi blevet tvunget til at få styr på, forklarer han og peger på, at det blandt andet har betydet en mindre medarbejderreduktion på omkring ti mand.  

Den anden og mere direkte corona-relaterede grund til tilbagegangen er ifølge direktøren Dinesens status som en rent ordreproducerende virksomhed.  

– Derfor slår det selvfølgelig særligt hårdt igennem, når ordrer og den dertilhørende omsætning udskydes og så at sige rykker ud af året, forklarer Thomas Dinesen, der kalder resultatet ærgerligt.  

Tilbage i topform 

Ærgrelsen har imidlertid ikke fået lov at bide sig fast i sydjyske Jels, hvorDinesen lukkedebøgerne til regnskabsåret 2019/20 ved udgangen af juni. De udskudte ordrer har nemlig betydet en overordentlig god start på det nye år.  

– Lige nu står vi fem måneder inde i det nye regnskabsår, og vi har en rekordhøj ordrebeholdning, ligesom vi ligger langt over budgettet, fortæller Thomas Dinesen der understreger, at man hos gulvproducenten havde forventet at blive endnu hårdere ramt.  

– Derfor er det selvfølgelig også super positivtat opleve, at detpå alle fronter går godt, lyder det fra direktøren, der trods den resultatmæssige skævert understreger, at coronaenikke kun har været af det onde.  

– Faktisk har det været min oplevelse, at krisen virkelig har styrket virksomheden og øget sammenholdet, og at vi på en eller anden måde er rykket tættere sammen. Meget tidligt under coronakrisentilbød medarbejderne for eksempel en midlertidig lønreduktion, som vi for længst har betalt tilbage, og der er i det hele taget blevet kæmpet hårdt overalt i virksomheden, og det giver resultat nu, fortæller Thomas Dinesen. 

Dinesen Floors A/S
mio. kr. 2019/20 2018/19
Bruttofortjeneste 64,0 78,8
Resultat før finansielle poster - 8,2 11,7
Resultat før skat - 8,2 11,7
Årets resultat -6,2 9,4
Balancesum 227,5 228,4
Egenkapital 75,4 90,6
Gns. antal ansatte 102 103
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2020.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141