23948sdkhjf

Brødre takker af med skjult fremgang inden ejerskifte

Nøjes man med et hurtigt kig på tallene, er fremgangen umiddelbart svær at få øje på i Erik Jørgensen Møbelfabriks nyligt offentliggjorte årsregnskab.

Her er bruttofortjenesten på 26,7 mio. kr. halvanden million mindre end det foregående års, mens der er skåret knapt 100.000 kr. af driftsresultatet, som lander på 853.614 kr.

Ikke desto mindre er man godt tilfreds i den Svendborg-baserede virksomhed.

–  Selskabet har i 2019/2020 haft en tilfredsstillende stigning i aktivitetsniveauet, trods den generelle markedspåvirkning af covid-19 udbruddet, kan man læse i ledelsesberetningen, hvor også årets resultat på 0,77 mio. kr. før skat betegnes som tilfredsstillende.

Af ledelsesberetningen fremgår også, at der bag, hvad der ligner en umiddelbar tilbagegang, gemmer sig store nedskrivninger, som har sat sit præg på årets bundlinje.

–  Elimineret for disse korrektioner udviser resultatet før skat 3,4, mio. kr., som er en væsentlig stigning i forhold til sidste regnskabsår, skriver ledelsen og peger på, at den positive udvikling primært er båret af det danske boligsegment.

På nye hænder

Erik Jørgensen Møbelfabrik blev grundlagt af Erik Jørgensen i 1954, og siden overtaget af stifterens sønner Ole og Niels Jørgensen.

I oktober blev det offentliggjort, at virksomheden, der primært har specialiseret sig i polstermøbler, var blevet opkøbt af fynske Fredericia Furniture, som ifølge de to brødre er de helt rigtige til at føre familievirksomheden videre.

– De seneste år har flere danske designvirksomheder valgt at sælge til kapitalfonde eller store internationale konglomerater. Når Fredericia Furniture overtager, forbliver Erik Jørgensen en del af en lokal møbelindustri. Fredericia Furniture sikrer, at vores polsterfaglige kompetencer, som har været med til at skabe en lang række designikoner, forbliver tæt knyttet til både produktion og udvikling af nye produkter i Svendborg, sagde Niels Jørgensen, der blev suppleret af sin bror i forbindelse med opkøbet:

– Det er tilfredsstillende, at vi i en periode med fremgang i salg og indtjening kan overdrage firmaet med dens kollektion af ikoniske modeller og interne kompetencer til en møbelvirksomhed, som vi altid har respekteret og ligger meget på linje med, lød det fra Ole Jørgensen.

Erik Jørgensen Møbelfabrik
mio. kr. 2019/20 2018/19
Bruttofortjeneste 26,7 29,3
Driftsresultat 0,854 0,964
Resultat før skat 0,774 0,842
Årets resultat 0,605 0,576
Balancesum 42,6 40,0
Egenkapital 22,1 21,9
Gns. antal ansatte 50 54
Regnskabsåret blev afsluttet 30. september 2020.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094